lørdag den 23. november 2013

Græskar-chutney


Efteråret er jo græskarenes tid, og selvom sæsonen for græskar vist så småt er ved at være slut, kan man jo benytte lejligheden til at lave chutney af de sidste par stykker derude. Jeg har ikke før forsøgt mig med chutney, så hele konceptet er en smule nyt for mig, men efter at have lavet denne har jeg fundet ud af at den er skøn at brug i en sandwich sammen med stegt kylling, philadelphia og babyleaves. 


Chutney (1 glas)
320 g græskar - renset vægt

1 løg

10 gram ingefær

½ grøn chilipeber

2/3 dl eddike

2/3 dl brun farin

1 dl sukker
1 dl vand

 Græskar skrælles, kernerne fjernes og kødet hakkes til små firkanter, Løg, ingefær og chilipeber hakkes også semi-fint, inden det hele svites i en lille gryde i en smule olie. Herefter tilsættes eddike, brun farin og vand, og det hele simrer ved jævn varme indtil græskaret er så mørt, at man har noget der ligner lidt mos. 
Hvis der undervejs er behov for det, kan man sagtens tilsætte lidt mere vand. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar