lørdag den 22. juni 2013

Kryddersalt


Kryddersalte er en lækker lille tilføjelse til mange forskellige retter, det er super nemt og det ser smukt og indbydende ud når de står der på hylden. Jeg har to varianter, en med chili og en med krydderurter. Den med chili bruger jeg til alt der skal være spicy og krydderurtevarianten er til alt andet i det salte køkken. Tilsvarende kan man lave en salt med fx hvidløg eller med citron.

Det er ret simpelt at lave; Man tager en mændge almindeligt groft salt og hælder det i en minihakker/miniblender, tilføjer sine krydderurter eller chili og blender det indtil chilien eller urterne er godt fordelt. Mængderne må man sjusse sig frem til, men man skal selvfølgelig være opmærksom på at rå mængder af chili hurtigt gør ens retter ganske spicy.
Det skal tørre natten over på en bageplade inden det hælder på glas. Vær opmærksom på at krydderurterne mister deres intense grønne farve efter et stykke tid, så det er bedre at lave mindre portioner.

De to minipatentglas er nogen jeg har fået gratis på et loppemarked. Gratis er altid godt, og så er det bare rigtig søde at have stående med det farverige salt i.

1 kommentar:

  1. Kan tørres i ovnen ved 50grader i 3-4 timer. Skal evt. vendes et par gange med en paletkniv eller lignende.
    Det er vigtigt at krydderierne er HELT tørre inden man lukker dåsen tæt. /Anitha

    SvarSlet