mandag den 17. juni 2013

Æggekage med asparges


På en søndag aften kan man godt have brug for noget ukompliceret at spise, og så er en æggekage en super fin og nem løsning. Denne her er lavet i min lille IKEA pande og rakte til 2 personer, da vi fik en ordentlig skål salat til. Laver man den uden salat skal der nok ganges op før alle bliver mætte.

Æggekage (2 personer)
4 æg
1 løg
6 grønne asparges 
salt & peber
hakket persille
bacon eller røget skinke

Løget hakkes og svitses på panden indtil kanterne begynder at blive gyldne. Aspargesne skæres i stykker af ca. 1 cm. og vendes på panden. Æggene piskes sammen med salt og peber, og æggemassen hældes over grøntsagerne. Æggekagen skal have lov til at stå et par minutter ved middelvarme. Ideelt er at vende den nær den er næsten stivnet i toppe. Dette gøres ved at glide æggekagen ud på en tallerken, lægge panden hen over og vende det hele rundt. Giv den et minut eller to på den anden side og slut derefter for varmen.
Serves med masser af hakket persille og sprødstegt bacon.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar