fredag den 12. april 2013

Kokoskylling med ris ala risotto

Jeg blev færdig med min eksamen i går, og dette skulle da fejres med god mad. Jeg kiggede lidt rundt på nogen opskrifter og fandt kylling med kokos rundt om. Det lød anderledes og spændende så jeg tænkte, at jeg ville prøve det. Da jeg gik ned i køkkenet havde jeg endnu ikke bestemt mig for hvad jeg skulle have til ud over det skulle være noget med ris. Da jeg kom der ned besluttede jeg mig for at det skulle være ris ala risotto med cherry tomater, basilikum og parmesanost. Så her kommer opskriften:

Kokoskylling m. ris ala risotta, 1 person
1 kylling
1 håndfuld kokos
olie til stegning

1 lille løg
1 dl ris
2 dl vand
½ grøntsagsbollion
8 cherry tomater
en lille håndfuld basilikum
2 spsk parmesanost
salt og peber

Kyllingen skyllesog renses og derefter tørres før den rulles i kokos. Det ligner lidt at kyllingen er blevet rullet i fjer. Kyllingen steges på panden til den er nok.
Løget hakke fint og steget i olie i en gryde. Når løgene er blevet lidt gennemsigtige tilsættes risene og steges med et lille stykke tid. Herefter tilsættes vand og bollionterning. Risene koges i ca. 15-20 minutter til alt vandet er opsuget af risene. Cherry tomaterne skæres i kvarte og basilikummen hakkes groft. Cherry tomater, parmesanost og basilikum sættes til risene. Hold en lille smule af basilikummen tilbage til pynt. Smag til med salt og peber.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar