torsdag den 25. april 2013

Hveder 2013



I kan nå det endnu! Altså at bage hveder til i aften. Med denne super nemme og mega lækre opskrift har i varme hveder på 2 timer. Opskriften er næsten som altid tager fra min ynglings bage bog: Varm på brød og lun på boller. 
Bollerne bliver så svampet som jeg aldrig har set nogen boller før. Dejen er så blød og medgørlig som jeg aldrig har set nogen dej før. Denne opskrift er bare super lækker! Det er lige før at det er en skam at skulle riste dem. Men det kommer nok i morgen når de har stået natten over uden at komme i en fryser. Smagen er mild og rund og dejlig. Og de hæver så smukt op.

Hveder, ca 15 stk
50 g gær
2½ dl vand
1½ tsk salt
2 spsk sukker
1 æg
100 g smør
2 tsk kardemomme
100 g sigtemel (rugmel kan også bruges)
400 g hvedemel

Æg til pensling

Gæren opløses i vandet. Salt, sukker, æg, smør og kardemomme tilsættes. Husk at du først må tilsættes æg, smør og kardemomme når alt gæren er 100% opløst ellers pakker fedtet sig rundt om gærcellerne. 
Derefter tilsættes sigtemelet og hvedemelet blandes i lidt ad gangen. Dejen føles let klistret, men tro mig, så er den perfekt. Det er en meget blød dej. Ælt dejen blank og smidig og lad den herefter stå og hæve i en halv time. Herefter deles dejen i 15 dele. ca 70 g pr bolle. De 15 boller lægges tæt i et ovnfast fad beklædt med bagepair. Fadet skal ca være 20 x 30 cm. Herefter skal bollerne hæve yderlig ca en halv time. Lige før bollerne sættes i ovnen pensles de med sammenpisket æg. De bages ved 200 grader i 15 minutter. 
For at få de varme hveder afkøles bollerne og hvorefter de flækkes og ristes i ca. 7 min. ved 250 grader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar