tirsdag den 9. april 2013

Frisk pasta med tigerrejer, hvidløg og citronsmør

En dag havde jeg lyst til frisk pasta, så jeg kiggede i mine Mad! blade for at se om den havde nogen gode ideer. Den kom frem med denne ret som er super simpel og meget hurtig at lave og rigtig lækker. Den passede også rigtig godt ind, da jeg havde en rest tigerrejer, som jeg gerne ville have brugt.
Til retten lavede jeg en bagt salat af squash, tomat og broccoli med en lille smule citron hældt over og krydret med salt og peber. Det er en god ide, at blanchere broccolien lidt inden den kommes fadet. Den bages til squashen er blevet mør. 
Jeg kan helt klart anbefale denne ret til en travl dag, hvor det skal gå stærkt. Opskriften er fra "Mad! Hvad skal vi spise i aften?" nr. 08 2012.

Frisk pasta m. tigerrejer, hvidløg og citronsmør, 4 personer
400 g frisk pasta
2 fed hvidløg
100 g smør (Kan erstattes med olivenolie)
16 tigerrejer (eller passende mængde almindelige rejer)
skal og saft af 1 citron (usprøjtet)
½ bundt basilikum
parmesan

Pastaen koges efter anvisningen, som står på pakken. Vandet hældes fra og de holdes varme. 
Hvidløget pilles og hakkes fint. Smørret smeltes på en pande, rejer og hvidløg steges i ca. 3 minutter i smørret. Fint revet citronskal og citronsaft tilsættes. Pastaen vendes i tigerrejerne i panden. Smag til med salt og peber. 
Anret retten med revet parmesan ost og basilikum blade. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar