mandag den 8. april 2013

Falafelinspirerede frikadeller med belugalinsehummus


Jeg er bange for, at det her indlæg måske er en smule blasfemisk. En falafel med svinekød? Ja, jeg undskylder på forhånd min politiske ukorrekthed. Når det så er sagt, så blev resultatet faktisk rigtig godt, de var lækre og cornflakespaneringen gjorde at de fik samme spørde overflade som en falafel men uden at være friturestegt. Det skal i øvrigt nævnes at jeg synes en klassisk falafel er himmelsk! Jeg lavede det sammen med en veninde i vinters, og det har længe været min intention at skulle forsøge igen herhjemme - men måske først til sommer, for et køkken uden emhætte og en frituregryde er ikke nogen holdbar kombination. 
Nå, tilbage til den blasfemiske version; Det kom sig egentligt af at jeg så en opskrift på frikadeller med spidskommen hos kinna.dk, den ide har så rodet lidt rundt i mit hoved indtil den blev født som disse falafelfrikadeller. Sammen med en salat, tzatiki, sprøde stykker fladbrød og så en belugalinsehummus var det et godt gedient kvalitetsmåltid, som trods sine mange komponenter ikke tog særligt lang tid at lave. 

Falafel-frikadeller (til 4 personer)
500 g hakket svinekød
1 potte frisk koriander
1 løg
2-3 fed hvidløg
1 tsk spidskommen
1 æg
1 dl mælk
1 dl havregryn
salt & peber
cornflakes til panering

Hak løg, hvidløg og koriander. Bland så alle ingredienserne til en rimelig fast fars. Det kan være nødvendigt at justere mængden af mælk eller havregryn for at opnå den rette konsistens. Formes til små frikadeller og rulles i knuste cornflakes før de steges i olie på panden. 

Belugalinsehummus 
110 g belugalinser
2 fed hvidløg
spidskommen
salt
peber
olivenolie
1-2 spsk græsk yoghurt

Belugalinserne koges i letsaltet vand, ca. 20 minutter indtil de er møre. Herefter overføres de til en blender, minihakker eller en skål til brug for stavblender. Hvidløgene kan bare deles i et par stykker og ellers smides i sammen med linserne. Spidskommen efter behag, salt, peber og en rundhåndet slat olivenolie, måske endda så meget som ½ dl, hældes i sammen med linserne. Det blendes indtil det er en ensartet masse - her kan den græske yoghurt blandes i for at hjælpe processen. Mængden justeres i øvrigt efter smag og efter hvilken konsistens man foretrækker sin hummus skal have. Min er rimelig fast fordi jeg (blasfemiske udsagn nr. 13) elsker at spise det smurt på et stykke godt brød.
Det skal lige tilføjes at fordi belugalinser er kulsorte får hummusen en spøjs gråsort farve, men sammen med en i øvrigt farverig tallerken, synes jeg personligt ikke at det gør noget.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar