lørdag den 23. februar 2013

UFO-cookies



Da jeg først så disse troede jeg ikke mine egne øjne, kæmpe cookies fyldt med skumfidus, chokolade og kiks, måtte være for godt til at være sandt. Og så kom dagen i dag, hvor jeg bare var nød til at prøve denne vidunder. På engelsk bliver den betegnet "Giant S'mores Stuffed Chocolate chip cookies". For dem som ikke snakker snakker med amerikaner kan jeg fortælle at en S'more, udtalt smore, er en bestemt kiks, kaldet en cracker squares, skumfiduser og et stykke af en plade chokolade og skal det være helt original skal det være Hershey's bar. Jeg fik fortalt at det var en meget typisk camping ting, hvor børnene rister skumfiduserne over bålet og trækker den af mellem de to kiks. Da skumfidusen så er varm smelter den chokoladen hvilket vil sige at de ender med at børnene har snask i hele hovedet. Spejderne laver også disse blot med mariekiks i stedet for. Så hvis man vil lave en dansk UFO, kan man jo bruge mariekiks i stedet crackers.
De er gigantisk store og ligner kæmpe UFO'er. Da vi ikke har crackers i Danmark brugte jeg digestive kiks. Og den smager SÅ godt! Konsistensen er som sprød småkage i kanten og dejlig blød og "saftig" i midten. 

Inspiration(opskriften) er fraSmells like home

UFO-cookies 4 stk.
170 g usaltet smør, smeltet og afkølet 
2 ½ dl brun farin 
1 dl sukker 
1 spsk vaniljesukker
1 stort æg 
3,5 dl mørk chokolade dråber/perler
5 dl mel 
½ tsk bagepulver 
½ tsk salt

8 kiks
4 stykker chokolade (gerne 4x4 felter hvis de er små)
4 skumfiduser

Smøret smeltes og piskes sammen med brun farin, sukker og vaniljesukker. Når dette er pisket hvidt og skummende, herefter tilsættes ægget og fiskes godt med. Herefter røres mel, bagepulver og salt i. Hvis dejen er lidt for klistret tilsættes lidt mere mel, så dejen er til at arbejde med uden at få alt for klistret fingre. 
Herefter skal cookien samles dette gøres ved at lave den i lag af: Først en bund af dej, derefter en kiks, chokolade, en skumfidus som er klippet i enten 4 stykker eller halvt igennem på den lange led. Herefter endnu en kiks og tilsidst cookiedej. Gem lidt af dejen til at pakke rundt om sidderne så hele s'moren er dækket i dej. 


Det bliver i alt til 4 cookies som formes på 2 bageplader, da de flyder en del ud. Lad der være 10 cm rundt om den som den kan flyde ud på. 
Herefter bages de i 150 grader og varmluft oven i 20-25 min. Herefter sættes de over på en bagerist med papir og køler af en 5 minutter, herefter kan de fjernes fra papiret og de køler lidt mere af før de kan nydes. 

Bon appetit. 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar