søndag den 15. juni 2014

Mad roulade

Første gang jeg fik denne ret var til en fødselsdag i familien. Det smager virkelig godt og det tager et sted mellem 30 til 45 min at lave. Pandekagedejen virker måske en smule tynd, men frygt ikke den bliver god alligevel. Man kan altid varrierer fyldet efter hvad man godt kan lide. Jeg kunne også forestille mig at man kan bruge andet mel end hvedemel.

Dette er måske det sidste indlæg fra min side et stykke tid. Jeg har tre eksaminer inden for de næste 2 uger. Og de tager det meste af min tid, og dermed også tiden jeg ellers bruger på madlavning. 

Mad roulade, 4 pers
4 æg
500 ml mælk
125 g mel
Salt og peber

Fyld
1 pakke pikant friskost
1 pakke skinke i strimlerne
1 rød/grønne peberfrugt

Mel vejs af i en skål salt, peber, æg og mælk tilsættes. Det hele røres godt sammen. Det hældes ud i en stor bradepande beklædt med bagepapir. Bages i oven ved 200°C i 30 min. 
Peberfrugten renses og skæres i små stykker. Friskosten kommes i en gryde og smeltes. Peberfrugt og skinke tilsættes til den flydende friskost. Lad det koge et stykke tid. Når pandekagen er bagt færdig fordeles fyldet og den rulles som en roulade. 

mandag den 9. juni 2014

Rabarber saft



Så er det  vist ved at være tid til at jeg melder mig under fanen igen. Det har været et travlt, men godt forår.
Jeg får Aarstidernes mix kasse hver anden uge, og her var der rabarber i. Jeg ville ikke bage kage, da jeg har besluttet at holde igen for en periode. Men hold da op det er svært nogle gange. Jeg var dog så heldig at en af mine veninder gav mig opskriften på rabarber saft. Den oprindelige opskrift kan i derfor se på: missoverballe.com. Her er den så igen nu med en enkelt tilføjelse: atamon. Jeg havde nogle gamle vanille stænger jeg havde brugt i vanille sukker som jeg brugte i stedet for en halv frisk stang. Det blev ganske fint. I starten var jeg også lidt skeptisk over for kanel, men det funger overraskende godt.
Flasken bagerst er opblandet saft. Flasken forrest er den koncentrerede saft. 

Rabarber saft (~1,5 liter)
500 g renset rabarber
250 g sukker
1 liter vand
Saft af en citron
2 kanel stænger
1/2 vanille stang
1 tsk atamon

Rabarberne skæres i små skiver. Det hele blandes i en gryde påhør atamon og koges en halv til en hel time. Dette gøres for at forlænge holdbarheden. Glas flasker renses og skoldes for ar være helt rene og så sterile som muligt. Til saften tilsættes der atamon skoldes saften ikke må koge imens. Glassene skyldes også i lidt atamon indvendig. Lad lidt atamon blive i flasken. Sigt den varme saft gennem et klæde og hæld det på glassene. Saften må ikke være så varm at glasset springer. Sætte prop på med det saften er hældt på flaske. Dette Gør at holdbarheden også øges.
Det opbevares på køl.  Mindst holdbar i 3 uger.

Saften blandes op med vand efter smag. 

mandag den 17. marts 2014

Brownieislagkage


Når man har sagt brownie og islagkage, så behøver man næsten ikke sige mere. Men, ja, lidt snakkesalig er man vel altid. 

Browniebunden her er lavet med min yndlingsbrownieopskrift, og den gør sig rigtig godt sammen med isen. Jeg gjorde dog den fejl at fryse bunden ned først, og selvom jeg elsker frossen brownie vil jeg ikke anbefale det til dessertbrug (Kun til de der tilfælde hvor man har et akut behov for brownie. Der er det til gengæld genialt.), for bunden bliver temmelig fast af det, hvilket gør det sværere at frigøre et stykke uden brug af vold. 

Isen må jeg desværre indrømme er købt denne gang i stedet for hjemmelavet, men hvis man føler for en hjemmelavet version skal jeg henvise til mit tidligere indlæg omkring islagkage. I alle tilfælde skal isen dog være frossen før brownien med succes kan fordeles i den.

Brownieislagkage: (6 personer)

120 g smør
175 g mørk chokolade
2 dl sukker
2 æg
En anelse salt
1 spsk vaniljesukker
2 dl hvedemel

1 liter vaniljeis


Smør og chokolade smeltes nænsomt sammen i en gryde. Når denne er helt glat, slukkes for varmen og sukkeret tilsættes sammen med vaniljesukker. Æggene røres i et efter et, vær opmærksom på temeraturen af chokoladeblandingen, hvis den er for varm får du røræg! Til sidst røres mel og salt i.

Nu bliver det vigtigt at være opmærksom! Halvdelen af browniedejen fordeles i en 22 cm springform. Laget skal helst ikke være mere end ca. 1½ cm tykt. Resten af dejen fordeles i en bradepande.

Bages ved 200 grader i ca. 15 minutter. 

Afkøles til stuetemperatur eller eventuelt køleskabstemperatur. Den fine springformede brownie er islagkagens bund, den anden halvdel moses sammen med ca. 1 liter vaniljeis indtil bronwien er mere eller mindre opløst. Man kan med fordel lade nogle klumper være tilbage, det giver både tekstur og en lækker smag. 

Fordel isen oven på den kolde kagebund, server straks og mærk hvordan du øjeblikkeligt bliver et lykkeligere menneske.


 

søndag den 16. marts 2014

Ovnbagt Blomkål


Denne her opskrift er mere eller mindre mac'n'cheese bare med blomkål og hakkede mandler på toppen. Og det er helt i orden med mig. Opskriften er fra Jamie Olivers nye kogebog Spar Med Jamie. Jeg er ellers ikke specielt en Jamie-fan, men jeg faldt over den til et bogudsalg og der var nogle retter i den, der så virkelig lækre ud. 

Det her blev lidt en kondenseret version som er lavet med ninja hast fordi jeg havde brug for et kreativt indslag til aftensmaden, så den er ikke helt i overensstemmelse med Jamie Olivers opskrift, men hvis man vil havde den fulde originale opskrift kan jeg anbefale kogebogen.

Blomkål'n'cheese (4 personer)
1 blomkålshoved
50 g smør
50 g hvedemel
5 dl mælk
75 g cheddar
Mandelflager
Rasp
Timian

Blomkålen koges ca. 10 minutter i letsaltet vand. Samtidig laves en opbagt sovs hvor melet piskes ud i det smeltede smør inden mælken tilsættes lidt efter lidt. Når sovsen er jævn smeltes osten heri, og blomkålen vendes i sovsen. Det hele hældes i et ildfast fad og drysses med rasp, timian og mandelflager. 

Bages ved 180 grader i ca. 20-30 minutter.

fredag den 14. marts 2014

Kanelsnegle

 

Kanelsnegle er en af mine favoritter og også noget der altid har været min specialitet i familien. Så naturligvis greb jeg chancen for at få bagt en omgang snegle til damerne i weekenden i anledning af den meget tidlige fødselsdagsfest. 

Den bedste opskrift er fra Karolines Kogebog 2, kun med en lille bitte ændring. Jeg kunne i øvrigt sige mange gode ting om netop det eksemplar, jeg elsker Karolines Køkken 2! Der er ikke nogen af de andre der indeholder nær så mange yndlingsopskrifter som netop den. Jeg er overbevist om at det er guds gave til den kok der ikke er bange for fløde. 

Kanelsnegle (30 stk.)
2 dl mælk
25 g gær
100 g smør
2 æg
2 spsk sukker
½ tsk salt
500 g hvedemel

Fyld:
100 g blødt smør
85 g brun farin eller almindeligt sukker
2 spsk kanel

Gæren røres ud i mælken, hvorefter de øvrige ingredienser blandes i og dejen æltes til den er smidig og lækker. Den hæver en halv time et lunt sted. 

Imens blandes fyldet af blødt smør, farin og kanel. Det skal være rimelig fast inden det skal bruges, så er det nemmere at arbejde med.

Dejen slås ned og deles i to dele. Hver del rulles ud til en rektangel på ca. 25 x 40 cm og fyldet fordeles herpå. Rektanglerne rulles sammen så stramt så muligt og skæres i skiver af ca. 2 cm. Sneglene sættes på et stykke bagepapir, vær opmærksom på at stoppe enderne ind under sneglen, så de ikke ruller ud under bagningen. Sneglene efterhæver 20 minutter.

Bages ved 200 grader i ca. 10 minutter indtil de er gyldne og spises så friske fra ovnen som muligt.

onsdag den 12. marts 2014

Pulled Turkey // Trukken Fugl


I lørdags holdt jeg fødselsdag sammen med en veninde - kun ca. 1½ måned før nogen af os reelt har fødselsdag - og idet den ene af de tilstedeværende ikke spiser gris måtte menuen nødvendigvis bestå af noget andet end øf. Der var egentligt en plan for aftenens menu, men så ændrede jeg mening samme formiddag og fandt på noget jeg synes var sjovere; denne trukne fugl. Det er lige så nemt at lave som en pulled pork og jeg har brugt den samme rub, så resultatet i sidste ende var sådan set meget det samme, med den undtagelse at kalkunen grundet sin ringere størrelse ikke behøver nær så meget tid i ovnen.

Pulled Turkey (4 personer)
1 kalkunbryst (ca. 900 g)

Rub bestående af:
4 dele salt 3 dele brun farin 2 dele paprika 1 del røget paprika 1 del spidskommen 1 del chilipulver

Rubben blandes og masseres ind i kalkunen. Det skal gerne stå et par timer i køleskabet inden kalkunen kommer i ovnen. 
Den krydrede kalkun placeres i et ildfast fad med en smule vand i bunden og bages ca. 4 timer ved omkring 125 grader varmluft. Vær opmærksom på at der gerne skal være væske i bunden hele tiden. 
Når tiden er gået tages kalkunen ud og trækkes fra hinanden med to gafler. Hvis der stadig er væske i bunden af fadet så lad det endelig være, det er bare med til at holde kødet saftigt. 

Serveres i sprøde baguettes eller burgerboller med karryketchup, salat og advocado eller som en traditionel pulled pork med coleslaw.
  


mandag den 10. marts 2014

Nem trifli


Forløbet med denne dessert er at min søster en dag ringer til mig og spørger hvad man kan bruge en rest kagecreme til. Jeg tænker mig om, og det første der slår mig er (selvfølgelig) lagkage, men det næste jeg kommer på er en lækker dessert med kagecreme og frugt og knas.

Resultatet blevv lækkert, og en smule festligt ved at være anrettet i hendes fine glas og pyntet med paraplyer og glimmerstads, så hvis man har en rest kagecreme, eventuelt fordi man har bagt fastelavnsboller, så kan den bestemt anbefales. 

Da der ikke er tale om nogen exact science er her bare angivet elementerne uden nogen mål.

Trifli
Jordbær
Blåbær
Kagecreme
Flødeskum
Makroner

Jordbærene vaskes og skæres i tern inden de fordeles i et portionsglas eller en skål sammen med blåbær, herefter knuses et par makroner hen over og kagecreme og flødeskum fordeles oven på. Giv den gerne to lag for effektens skyld og pynt så med paraplyer eller revet chokolade.